19/11-13 - 1 dag gammel
Der er ikke så meget at sige om andendagen. Vi var stadig helt euforiske oven på oplevelsen af at at blive forældre. Det virkede nu så virkeligt og vi var i en lykkerus over hvor smuk vores lille guldklump var. Silke lå med en masse overvågning, hvilket rent objektivt selvfølgelig gjorde os meget nervøse. Alle de slanger og ledninger virkede så massivt på et så lille liv, men vi vidste at det var for at tjekke om hun havde det godt i de tidlige dage - og på en måde var det lidt betryggende at vide at der ikke kunne ske hende noget uden at apparaterne ville reagerer promte. Charlotte prøvede at komme sig efter kejsersnittet og var stadig indskrevet på barselafsnittet, hun havde smerter og havde det ikke så godt. Men ellers skete der ikke så meget denne dag, vi prøvede os at vende os til tanken om at vi måske skulle bo på hospitalet i ugevis/månedsvis. Og vi brugte dagen på at lære rutinerne med sondefodring, bleskift, temeraturmåling, forberedelse af mælk, hygiejne og logskrivning - ting der alle er meget vigtige og skal fuldføres efter et nøje planlagt skema på Neo.
Mens vi havde værelse på barselsafsnittet måtte vi begge sove på hospitalet, så tanken om det store pres uden privatliv og ikke at kunne sove sammen havde endnu ikke strejfet os. Charlotte var super sej og kom hurtigt på benene efter kejsersnittet, alle lægerne sagde at hun var en utroligt hårdfør pige og at hun kunne være stolt af sin vilje. Også denne dag kunne Charlotte igen producerer mælk, så det var ikke gået tilbage som lægerne forudsagde dagen før. Hun lavede ca. 50 ml. i løbet af dagen. Hvilket igen var en glædelig overraskelse.
Til vores store glæde mente de ikke CPAP var nødvendigt. Derfor blev den fjernet allerede tidligt om morgenen (omkring kl 04-05).
Resten af dagen gik med at sidde og kigge på Silke og snakke til hende så hun følte sig elsket.
Der er ikke så meget at sige om andendagen. Vi var stadig helt euforiske oven på oplevelsen af at at blive forældre. Det virkede nu så virkeligt og vi var i en lykkerus over hvor smuk vores lille guldklump var. Silke lå med en masse overvågning, hvilket rent objektivt selvfølgelig gjorde os meget nervøse. Alle de slanger og ledninger virkede så massivt på et så lille liv, men vi vidste at det var for at tjekke om hun havde det godt i de tidlige dage - og på en måde var det lidt betryggende at vide at der ikke kunne ske hende noget uden at apparaterne ville reagerer promte. Charlotte prøvede at komme sig efter kejsersnittet og var stadig indskrevet på barselafsnittet, hun havde smerter og havde det ikke så godt. Men ellers skete der ikke så meget denne dag, vi prøvede os at vende os til tanken om at vi måske skulle bo på hospitalet i ugevis/månedsvis. Og vi brugte dagen på at lære rutinerne med sondefodring, bleskift, temeraturmåling, forberedelse af mælk, hygiejne og logskrivning - ting der alle er meget vigtige og skal fuldføres efter et nøje planlagt skema på Neo.
Mens vi havde værelse på barselsafsnittet måtte vi begge sove på hospitalet, så tanken om det store pres uden privatliv og ikke at kunne sove sammen havde endnu ikke strejfet os. Charlotte var super sej og kom hurtigt på benene efter kejsersnittet, alle lægerne sagde at hun var en utroligt hårdfør pige og at hun kunne være stolt af sin vilje. Også denne dag kunne Charlotte igen producerer mælk, så det var ikke gået tilbage som lægerne forudsagde dagen før. Hun lavede ca. 50 ml. i løbet af dagen. Hvilket igen var en glædelig overraskelse.
Til vores store glæde mente de ikke CPAP var nødvendigt. Derfor blev den fjernet allerede tidligt om morgenen (omkring kl 04-05).
Resten af dagen gik med at sidde og kigge på Silke og snakke til hende så hun følte sig elsket.
RSS Feed