05/12-2013 - 17 dage gammel

Juhuu, nu skulle vi hjem - dagen vi havde ventet så længe på var endelig kommet! Vi pakkede alle vores mange ting og gjorde klar til hjemturen senere på dagen.  Det eneste der manglede var vores udskrivelsesamtale med overlægen og plejeren Lene og at Mikkel fik hentet bilen. Vi skulle vente på at vores SP kom, da hun skulle være med til mødet, hun ikke før havde haft et præmaturt barn før og ønskede at høre hvordan det hele skulle gå til. Mødet var sat til kl 13:00 og Mikkel kunne først hente bilen kl 16:00 - hvilket bekymrede os en smule; for der var varslet orkan i Danmark. Ville orkanen bodil være skyld i udsættelse? Kunne vi køre i blæsevejret eller ville vi blive nød til at vente til dagen efter? Charlotte var meget opsat på at komme hjem, så vi håbede at alt gik som planlagt. Det skulle eftersigende blive en slem storm af orkanstyrke og vejdirektoratet sagde at man i løbet af dagen ville opfordre folk til at blive indendøre.

Mens vi ventede på vores SP Anja var stormen allerede trukket op. Vinden blæste kraftigt og vi var ikke engang sikre på at hun ville komme grundet vejret. Men da klokken var 12:55 kom Anja heldigvis. Hun sagde at det slet ikke var slemt vejr at køre i og at hun ikke havde tænkt over at det blæste, det beroligede os og vi var nu endnu mere sikre på at vi kunne kører trods orkanvarslet. 

Her sidder vi alle tre og glæder os til at komme hjem

Udskrivelsesamtale med sundhedsplejersken Anja, overlægen Christian og plejeren Lene begyndte kl 13:00. Christian kom for sent pga. en akut indlæggelse som han skulle se til først. Mens vi ventede på Christian sad vi bare og hyggesnakkede og sundhedsplejersken fik lidt information om enfamil osv.  Da Christian kom, ca. 15 min. senere gik udskrivelsesamtalen i gang. Den var egentlig meget ordinær, det var overstået utroligt let og der var ikke noget særligt ved den. Silke blev målt og vejet, vi fik lidt information om de næste undersøgelser hun skulle til - og det var det, mere var der egentlig ikke i en udskrivelsesamtale. Mødet gik godt, Christian roste os og sagde at det var flot at vi fra starten havde passet vores datter hele tiden. Der er mange forældre på Neo som sover om natten og som overlader en del af sondefodringen osv. til plejerne, i hvert fald indtil deres børn spiser selv. Vi blev rost for allerede fra starten at have insisteret på at passe Silke 100% selv - også selv om plejerne var lidt modvillige. Selv om Charlotte havde fået kejsersnit var vi der for Silke hele tiden, også selve natten efter operationen. Han sagde det var tydeligt at vi elskede vores datter højt - hvad vi selvfølgelig også gjorde, alt andet havde også været mærkeligt syntes vi.. Silke er jo den dejligste lækre lille baby guldklump i hele verden!

Mikkel tog hjem og hentede bilen og var tilbage ca. 17:30. Orkanen bodil var nu trukket op og det blæste endnu kraftigere end tidligere. Vi pakkede alle vores mange ting og læssede bilen. Alt var som det skulle være, bilen var pakket, autostolen sat op og vi var alt parat til afgang. Vi kiggede på DMI, og hørte på tv, at det sikreste sted at køre i stormen var mellem 17:00 og 19:00. På dette tidspunkt var der en pause i stormen, efter 19:00 anbefalede de alle at blive hjemme og frarådede alle at køre i bil.

Her ses stuen med alle vores mange pakkede ting

Vi kørte i stormvejret kl. 17:30. Det var ikke nær så slemt som forventet, man kunne ikke rigtigt mærke blæsevejret i bilen, men der lå utroligt meget nedfald på vejene. På vej hjem kørte vi forbi Baby-Sam da det lå undervejs på den strækning vi tog. Men alle butikkerne ved centeret havde lukket pga. stormen. Undervejs på hjemturen gik det hele fint, der var kun et enkelt sted på strækningen hvor masse træer næsten havde væltet ned over vejbanen, det var lidt ulækkert da bilerne knap kunne komme under dem.

Her står Charlotte med Silke

Vi var hjemme ca. kl 18:20. En fantastisk følelse efter 18 dage på Holbæk hospital.

04/12-2013 - 16 dage gammel

Dagen inden vi skulle hjem var dejligt afslappende, for det var super skønt at vide; "at i morgen skulle vi endelig hjem"! Men på en eller anden måde var det også lidt ambivalent, man har det med at forsone sig en med det sted man opholder sig og de mennesker man omgås. Så vi ville da lyve hvis vi ikke kom til at savne nogle af aspekterne ved at bo på neonatal afd. - men i forhold til hvor meget vi savnede at være hjemme og hvor meget vi savnede vores dyr, så var det hele hurtigt glemt. I hvert fald skulle det bare blive skønt at komme hjem.

Mikkel tog hjem hele dagen og gjorde klar til vores hjemkomst, der var et par ting der skulle ordnes i vores grundet den uventede afgang for snart tre uger siden. Der skulle ryddes op og der skulle kattesikres. Han tog afsted ca. kl 11 og var først tilbage ved 20-21 tiden. 

Imens Mikkel var væk fik Charlotte besøg af hendes veninde Nina og hendes kæreste Frank. En af deres fælles bekendte, Maria, spurgte om hun også måtte komme forbi da hun havde en aftale med Frank og Nina senere på dagen. Det sagde Charlotte selvfølgelig ja til da de alle kendte hinanden. Frank og Nina havde en gave med til silke, et leopard tøjsæt. De havde også en autostol med som vi skulle låne til hjemkomsten.

Lægen som jordemoderen dagen før havde tilkaldt kom. Hun kiggede på Charlotte og sagde at det skulle undersøges på mamakirurgisk da hun heller ikke kunne se hvad det var. Hun sagde det i hvert fald ikke var en mælkeknude og at vi ville modtage en indkaldelse når vi var kommet hjem. 

Ellers en stille dag med lidt babyhygge.

03/12-13 - 15 dage gammel

I dag skulle Silke bevise at hun kunne holde varmen. Det er ikke helt så let for en lille baby under 2 kg. Tidligere på dagen var hendes varmemadras skruet helt ned til 35,5 grader. Efter at have bevist at hun kunne holde sig på 37,0 grader. Kl. 12:00 blev slukket for varmen - faktisk blev varmemadrassen fjernet totalt. Det var svært at få hende til at holde varmen, hun svingede imellem 36,6 og 37 grader. Vi justerede hendes vægt ved at klæde hende på. Til sidst havde hun så meget tøj på at det næsten var for meget, men plejerne/lægerne sagde vi bare skulle pakke hende ind indtil hun ramte den korrekte temperatur, det resulterede i en urørlig rullepølse baby. Silke havde til slut en uld bodystocking med korte ærmer som undertøj, oven på den havde hun en normal bodystocking, et par bukser, tykke frotte strømper, en hue og til sidst en strikket alpaca-ulds kjoletrøje. Hun lød noget besværet og man kunne se at hun var pakket ind så meget som overhovedet muligt. Men det hjalp, med tøjet endte hun på 37 grader uden sin varmemadras. Det var lidt vildt med alt det tøj, men det var rart at hun nu selv kunne holde sin temperatur på 37 grader.

Her ses den lille urørlige-rullepølse-indpakkede-skinke-baby.

Endnu engang kom harpunisten og spillede, det var åbenbart et projekt startet af hospitalspræsten. Sygehuset anser harpespillet som et beroligende terapeutisk indslag, som også skulle være kognitivt godt for de små babyer på afdelingen. Vi havde travlt med amning og pusling af Silke, så det var ikke meget vi nåede at høre. 

Vi fik svar på vores hjemsendelses samtale i dag. Den skal åbenbart foregå torsdag d. 5 december, om blot to dage. Så vi syntes det er meget spændende hvornår vi kommer hjem til vores savnede lejlighed. Vi glæder os så meget, det bliver så skønt at komme hjem.

Vi fik også købt alle de sidste ting vi mangler til hjemsendelsen: Baby termometer, vaseline til termometeret, jerndråber og ACD-vitamin, (receptpligtigt). Så nu mangler vi intet af den slags. 

Silke er nu begyndt at få proteinpulver opblandet i 10 ml brystmælk 2 gange dagligt. Hun fik det første gang omkring kl 24:00 i dag og skal forsat have det derhjemme indtil hun vejer mindst 2500 gram. Dette er for at speede processen lidt op da hun er et lille pus som godt kunne bruge lidt ekstra proteiner. det bliver serveret i toppen fra en sutteflaske - uden selve flasken.

Charlotte havde fundet en smertefuld knude i hendes bryst, plejerne beroligede hende og sagde det måtte være en mælkeknude, dog ville de lige sende en jordemoder for at tilse det ordenligt. Da jordemoderen kom senere på dagen sagde hun at hun ikke vidste hvilke type knude der var tale om og at hun ville tilkalde en læge. (Denne læge kom først dagen efter). 

På billedet herunde ses til højre hendes præmatur sut set ved siden af en størrelse small newborn sut. Det er måske ikke nemt at se, men den er meget lille. Hun har haft sutten hele forløbet men har kun brugt den meget kortvarigt enkelte gange. Vi syntes bare den ville være sjov at mindes. Det er vildt så lille en sut hun har brugt <3

Lejetøjet der ses på billedet herunder er begge ting vi har fået fra hospitalet. Blæksprutten, som af personalet kaldet "sprutten", er lavet af spruttegruppen, en frivillig gruppe der hækler blæksprutter til hele landets 17 neonatal afdelinger (http://www.spruttegruppen.dk/). Hver eneste præmatur baby i Danmark har siden spruttegruppens start fået en sprutte. Meningen med sprutten er at følelsen af den minder de præmature børn om navlestrengen. Den blå hval fik vi af hospitalspræsten, den er lavet af en ældre dame, hun havde hæklet 60 af dem til Holbæk's børneafdelinger. Vi syntes den er rigtigt sød.

Vores birma opdrætter ven, Gerd Jahn, kom forbi i dag og besøgte os, det var rigtigt hyggeligt at få besøg. Hun havde endda en lille gave med til Silke, en panda-heldragt som var super sød.

Her ses Gerd og Charlotte

Stikord: (Afsnittet bliver skrevet snart)

I dag købte vi en masse tøj til Charlotte. Vi tillod os at forlade hospitalet i to timers tid og bad en plejer holde øje med Silke. Vi havde længe snakket om at Charlotte havde brug for nyt tøj efter graviditeten. Hun havde i flere måneder gået rundt i graviditetstøj og følte bare at hun havde brug for at blive lidt sig selv igen efter kejsersnittet. Vi gik ned i Holbæk by og købte en kjole, et par trøjer, nogle toppe og et par bluser. Charlotte var rigtigt glad og det var noget lækkert tøj. Efter at have besøgt et par butikker tog vi hjem til lille Silke igen. Hun lå stadig bare og sov og havde ikke haft grædt eller noget, det er dejligt hun indtil nu er så nem. Hun græder sjældent og er helt igennem bare verdens skønneste baby.

Overlægen kom og sagde at vi skulle finde en tid til hjemsendelse hurtigst muligt. Helst inden weekenden da han mente at Silke var helt klar til at komme hjem. Det eneste det krævede var at vi fik det koordineret med SP. Det er hospitalstandart ved så tidlige hjemsendelser, der var nemlig stadig 21 dage til Silkes termin. Vi prøvede at kontakte SP flere gange og få koordineret hjemsendelsen, men hun var ikke til at få fat på. Overlæge Christian sagde han nok skulle kontakte hende eller lægge en besked på hendes telefonsvarer hvis hun ikke tog den. Hvis hun slet ikke var til at få fat på sagde han at vi afholdte udskrivningen alligevel. Det blev vi glade for da vi begge glædede os til at tage hjem.

Charlotte døjede med nogle dumme smerter den dag. Hun havde stadig efterveer som var meget smertefulde og kom i bølger, de var ikke faldet i styrke men var tiltaget og kom oftere end før. Desuden havde hun opdaget en knude, en meget smertefuld knude i brystet som hun ikke vidste var var. Personalet sagde at det måtte være en mælkeknude og bad hende om at lægge et varmt omslag på i løbet af natten. Hvis det ikke forsvandt skulle det tilsees dagen efter.

Silke sov resten af dagen væk og var som altid en slatten og varm sovebaby. Nem og dejlig at have med at gøre, hun grad kun hver gang hun blev sulten og faldt straks i søvn efter hun fik mad. Smukke lille Silke.

01/12-13 - 13 dage gammel

Da vi vågnede første december var det med søvn i øjnene - for det havde været en meget trætende nat. Silke havde vågnet med en times mellemrum. Efter vi havde givet hende mad omkring midnat vågnede hun 1:50, 04:55, 06:30, 07:30 og 07 55. Alle gangene fik hun noget at spise.Overlægen Christian sagde godt at vi kunne forvente at det ville blive en hård nat; da det ofte er svært for en lille baby at skulle tilvende sig til at spise selv, ligeså er det svært for forældrene at få en god rytme for amningen. Men det gode ved denne nat var at hun meldte sig selv og grad når hun ville have trøst og amning. Vi var rigtigt glade for at hun viste så meget lyst og vi var fortrøstningsfulde for hvordan de næste dage skulle komme til at gå. Silke havde været rigtigt dygtig syntes vi <3 

Sonden var væk: Silke hev sonden ud Kl 7:30. Charlotte der havde ligget med hånden nær hendes seng, kunne pludselig mærke at sonden var væk. Da hun kiggede lå den over Silkes hoved og det var tydeligt at hun havde trukket den ud i løbet af natten. Vi hentede plejeren Louise der fortalte os at vi skulle vente og se om hun selv drak, for der var ingen grund til at putte sonden tilbage før det blev nødvendigt. Hun sagde at hvis Silke pludselig ikke drak så skulle hun have den igen. Heldigvis blev det ikke nødvendigt, resten af dagen drak hun selv og det var super dejligt at se hende uden den dumme sonde, det var skønt at se hendes lille ansigt uden det indgreb som vi lidt syntes en sonde er. Vi er også sikre på at sondefodringen ødelægger den naturlige suttelyst, når man bliver fyldt med mælk hver tredje time, er der ikke megen lyst tilbage for selv at bede om mad - så vi er sikre på at det faktum at sonden blev fjernet har været med til at stimulerer hendes egen madlyst.

Vi havde været lidt spændte på om Silkes gulsot var væk, hun var stadig en smule gul og vi håbede virkelig ikke hun skylle ligge i lys igen. Det er så synd når hun bare skal ligge der og vente, det er så svært at tage hende op og i det hele taget er det bare ubehageligt at hun skulle ligge med hjelm og briller på. Desværre kunne de ikke give et svar, men omkring Kl. 12:00 kom børnelægen Jesper og gav os svar på gulsot prøven. Hendes tal lå på 232 som vi syntes lød meget højt, men grundet hendes alder og vægt havde de hævet tallene for hendes nedre bilirubin grænse. Den skulle ligge på mindst 275 før hun skulle i lys, hvilket var dejligt at høre. Så slap lille Silke for at skulle i lystelt, dog ville de tjekke hendes tal igen inden vi blev hjemsendt, så de var sikre på at hun var helt uden for fare for at få gulsot igen.

Her ses smukke lille Silke som sover, som man kan se var hun stadig en smule gul syntes vi. 

Lægen Jesper bekræftede udskrivelsen. Han sagde at vi højest sandsynligt kommer hjem inden weekenden, hvis bare at silke kunne holde varmen og hvis hendes gulsot ikke stiger; hvilket de ikke mener den gør. Igen var det dejligt at høre, vi glæder os meget til at blive en normal familie.

Charlotte havde ondt i maven, meget ondt. Vi frygtede det var blærebetændelse så vi gik ned til barselafsnittet og fik taget en urinprøve. Den var negativ, lægen dernede fortalte Charlotte at det lød præcis som efterveer. Efterfølgene havde Charlotte flere af disse efterveer som gjorde ret ondt.

Resten af dagen bød på babyhygge, vi lå bare og flød med Silke hvilket var super dejligt.
På billedet ses hun i sit nye præmatur tøj, er hun ikke bare dejlig :)

Silke skulle have ACD som hun plejer, dog denne gang i munden da hun ikke længere har sonde. Det var dælme ulækkert syntes hun. Det var første gang vi gav hende det oralt, så vi havde ikke tænkt på hvor dårligt hun syntes det smagte. Oven i hatten havde vi godtroende blandet det op i en lille sprøjte med 2 ml mælk, hvilket bare resulterede at hun skulle slubre sig igennem mere af den fæle cocktail. Hun lavede den ene grimasse efter den anden, det var virkeligt ulækkert syntes hun. Stakkels lille skat, det var ikke spor sjov. Selv i den tidlige alder er det meget tydeligt når tingene ikke smager godt. 

Uadarx - ACD vitamin er mega ulækkert syntes Silke, stakkels lille skattepige.
(Som man kan se sidder englehuden fra sonden stadig i hendes ansigt).