05/12-2013 - 17 dage gammel

Juhuu, nu skulle vi hjem - dagen vi havde ventet så længe på var endelig kommet! Vi pakkede alle vores mange ting og gjorde klar til hjemturen senere på dagen.  Det eneste der manglede var vores udskrivelsesamtale med overlægen og plejeren Lene og at Mikkel fik hentet bilen. Vi skulle vente på at vores SP kom, da hun skulle være med til mødet, hun ikke før havde haft et præmaturt barn før og ønskede at høre hvordan det hele skulle gå til. Mødet var sat til kl 13:00 og Mikkel kunne først hente bilen kl 16:00 - hvilket bekymrede os en smule; for der var varslet orkan i Danmark. Ville orkanen bodil være skyld i udsættelse? Kunne vi køre i blæsevejret eller ville vi blive nød til at vente til dagen efter? Charlotte var meget opsat på at komme hjem, så vi håbede at alt gik som planlagt. Det skulle eftersigende blive en slem storm af orkanstyrke og vejdirektoratet sagde at man i løbet af dagen ville opfordre folk til at blive indendøre.

Orkanen Bodil

Mens vi ventede på vores SP Anja var stormen allerede trukket op. Vinden blæste kraftigt og vi var ikke engang sikre på at hun ville komme grundet vejret. Men da klokken var 12:55 kom Anja heldigvis. Hun sagde at det slet ikke var slemt vejr at køre i og at hun ikke havde tænkt over at det blæste, det beroligede os og vi var nu endnu mere sikre på at vi kunne kører trods orkanvarslet. 

Her sidder vi alle tre og glæder os til at komme hjem
Udskrivelsesamtale med sundhedsplejersken Anja, overlægen Christian og plejeren Lene begyndte kl 13:00. Christian kom for sent pga. en akut indlæggelse som han skulle se til først. Mens vi ventede på Christian sad vi bare og hyggesnakkede og sundhedsplejersken fik lidt information om enfamil osv.  Da Christian kom, ca. 15 min. senere gik udskrivelsesamtalen i gang. Den var egentlig meget ordinær, det var overstået utroligt let og der var ikke noget særligt ved den. Silke blev målt og vejet, vi fik lidt information om de næste undersøgelser hun skulle til - og det var det, mere var der egentlig ikke i en udskrivelsesamtale. Mødet gik godt, Christian roste os og sagde at det var flot at vi fra starten havde passet vores datter hele tiden. Der er mange forældre på Neo som sover om natten og som overlader en del af sondefodringen osv. til plejerne, i hvert fald indtil deres børn spiser selv. Vi blev rost for allerede fra starten at have insisteret på at passe Silke 100% selv - også selv om plejerne var lidt modvillige. Selv om Charlotte havde fået kejsersnit var vi der for Silke hele tiden, også selve natten efter operationen. Han sagde det var tydeligt at vi elskede vores datter højt - hvad vi selvfølgelig også gjorde, alt andet havde også været mærkeligt syntes vi.. Silke er jo den dejligste lækre lille baby guldklump i hele verden!

Mikkel tog hjem og hentede bilen og var tilbage ca. 17:30. Orkanen bodil var nu trukket op og det blæste endnu kraftigere end tidligere. Vi pakkede alle vores mange ting og læssede bilen. Alt var som det skulle være, bilen var pakket, autostolen sat op og vi var alt parat til afgang. Vi kiggede på DMI, og hørte på tv, at det sikreste sted at køre i stormen var mellem 17:00 og 19:00. På dette tidspunkt var der en pause i stormen, efter 19:00 anbefalede de alle at blive hjemme og frarådede alle at køre i bil.

Her ses stuen med alle vores mange pakkede ting
Vi kørte i stormvejret kl. 17:30. Det var ikke nær så slemt som forventet, man kunne ikke rigtigt mærke blæsevejret i bilen, men der lå utroligt meget nedfald på vejene. På vej hjem kørte vi forbi Baby-Sam da det lå undervejs på den strækning vi tog. Men alle butikkerne ved centeret havde lukket pga. stormen. Undervejs på hjemturen gik det hele fint, der var kun et enkelt sted på strækningen hvor masse træer næsten havde væltet ned over vejbanen, det var lidt ulækkert da bilerne knap kunne komme under dem.

Her står Charlotte med Silke
Vi var hjemme ca. kl 18:20. En fantastisk følelse efter 18 dage på Holbæk hospital.



Leave a Reply.

    Om bloggen

    Denne side er lavet af Mikkel og Charlotte,
    Silke's forældre.

    En dag til dag fortælling om vores ophold på neonatal


    Silkes termin:

    Arkiver

    December 2013
    November 2013

    Kategorier

    All